Den græske mytefortælling om Narcissus som forelskede sig i sit eget spejlbillede på vandoverfladen, og hvordan det blev hans undergang, lever i bedste velgående i 2026.

Et værk om det iscenesatte selv og den narcissistiske feedback-loop. Heller ikke på dette værk er spejlet er en refleksion af virkeligheden, men en projektør, der fryser individet fast i en kunstig, traumefri zone. Teksten fungerer som et ironisk takkeskrift til den skærmoverflade, der både ophøjer og fængsler os.